Tilbage

Børnehaven: Maddag, morgensamling og Mustangheste


Billeder fra vores maddag, (frikadeller, kartofler, gulerødder, persillesovs, hjemmelavede rødbeder og æblegelè) vores morgensamling og besøg hos Mustanghestene.

Vi synger for det meste sange fra vores egen sangbog. Inden vi gik om til Mustanghestene sang vi selvfølgelig "Jeg er en glad lille cowboy". Hver mandag vælger vi "ugens sang", og i denne uge har vi som fast sang haft "Krabbesangen". 

Marianne havde ladet alle hestene blive inde, så vi rigtig kunne se dem og røre ved dem. Hun fortalte, at der er 21 Mustangheste i Danmark, hvoraf de 18 er hos dem. Vi fik lov til at lege på hestenes legeplads, og formiddagen sluttede af inde i drivhuset, hvor vi spiste mange vindruer, ikke ringe. Nu skulle hestene ud  i indhegningen, der hvor vi så tit står og ser på dem. Endnu en oplevelse rigere og tak til Marianne.







Tilbage

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk