Tilbage

Børn og forældre svedte sig til 15.551 kroner

Godt og vel et halvthundrede børn og forældre fra friskolen, børnehaven og vuggestuen løb, cyklede, klatrede, hoppede og mavede sig til et samlet beløb på 15.551 kroner, da de tre institutioner i mandags afviklede den årlige sponsordag.

  Børnene havde på forhånd tegnet sponsorkontrakter om et vist beløb pr.omgang, og det indbragte i alt det ganske pæne beløb, som nu skal bruges til at opfylde nogle af de mange ønsker, som børn og voksne i friskolen, børnehaven og vuggestuen har.

  "Vi var heldige med vejret Solen tittede frem under det meste af arrangementet, og det var især godt for dem der skulle cykle Thise rundt på hjul, løbe i skolens skov eller prøve kræfter på den udendørs Tarzanbane," siger skoleleder Dan Otkjær.

  Oven i pengene fra sponsorkontrakterne lagde M88 en krone oven i for hver omgang børnene og de voksne gennemførte, og det er en erkendelighed, som Dan Otkjær er glad for.

  Som en ny tradition blev sponsordagen afsluttet med fælles spisning af mad tilberedt på store griller. På grund af det blæsende og kølige vejr rykkede deltagerne ind i hallen for at spise og hygge sig i det gode fællesskab. 







Tilbage

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk