Tilbage

Et halvthundrede forældre trak i arbejdstøjet


Lørdag mødte et halvthundred forældre op i det dejlige sensommervejr for at gøre friskole, børnehave og vuggestue i Thise klar til efterår og vinter.  Alle hjørner på den store grund er blevet endevendt, og to tons affald er kørt til genbrugspladsen i Kåstrup. Hækkene er blevet klippet, buskadser trimmet, træer beskåret og fældet og ukrudtet rykket op med rode. 

Maleholdet forskønnede vægge i børnehavens entre, og vuggetstuens nye lokaler i det tidligere redskabsrum ved hallen fik en omgang med malerrulle og pensel. Selv hallens gavl ud mod parkeringspladsen blev renset for alger og utætte tagrender blev renset og repareret.

Andre forældre sørgede for lækre forfriskninger i dagens løb - lige fra kolde øl over frokost og hjemmebagt kage til kaffen til pizza som aflsunting på en lang og arbejdsom dag.

"Det er dejligt med så mange engagerede og arbejdsivrige forældre," siger en glad skoleleder, Dan Otkjær





Tilbage

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk